Hoptimist Smiley spreder smil og varme med de brede smil, der er inspireret af den traditionelle smiley.
Hoptimisten er lavet af ubehandlet egetræ. Hoptimisten kan lasergraveres på bagsiden med en sød lille hilsen. Teksten vil blive brændt ned i træet og fremstå i let sort farve. Da træ er et naturmateriale, kan der være knaster og områder med lysere eller mørkere træ. Vi kan derfor ikke garantere, at produktet har det præcise udtryk, som billedmaterialet viser. Vi anbefaler Ariel som skrifttype og ca 20 tegn fordelt på 2 linjer. Da gravering bliver brændt ned i træet, kan der være ujævnheder i farve alt efter, hvordan træet er. Hoptimisten måler 9,5 cm i højden. Hoptimistens fjeder i midten kan få hoptimisten til at hoppe. Den leveres i fin gaveæske, så den er klar som gave.
Giv en Hoptimist, og mærk selv glæden ved at give. Gustav Ehrenreich skabte i slutningen af 1960’erne den glade bevægelse, der siden har fået plads i den danske designhistorie.I dag er der en glad Hoptimist til enhver lejlighed. Derfor kan du altid finde en Hoptimist, som vil glæde, hvor end den havner. Det er nemlig hele idéen bag Hoptimisterne: At sprede glæde og sætte smil på alles læber.